​Mit arbejdsgrundlag

Gestaltterapi, TRE-metoden og bioenergetik er de tre metoder, jeg bruger, der virker ved sociale og relationelle konflikter. Der er en dyb kontakt mellem klient og terapeut, hvor min rolle er at være åben, ærlig, støttende, frustrerende og konfronterende.

​Jeg kan hjælpe med terapi

​Alle kan have gavn af terapi. Herigennem kan man opkvalificere sig til at være bedre forældre, partnere, kollegaer m.m.

Du viser ofte dine problemer gennem dine handlinger. Derfor vil dine handlinger i mange tilfælde fremstå som ulogiske og uforklarlige for dine omgivelser. Du kan f.eks. vælge at lade være med at gå på arbejde, udøve skade på dig selv og andre, vælge ikke at tale m.m. og du kan begynde at mobbe andre i din skole eller på dit arbejde.

For at ændre på de uhensigtsmæssige handlingsmønstre er det nødvendigt at få en forståelse for, hvilke følelser og tanker der ligger bag, og hvordan disse er opstået.

Igennem mit arbejde som psykoterapeut har jeg opnået viden om, hvordan jeg kan hjælpe børn/voksne og deres familier til at få det bedre.

 
Min erfaring er, at det er nødvendigt at arbejde med børn, voksne og deres familie i sammenhæng.

  • Min metode er at spejle klienten i sine handlingsmønstre.
  • Mit mål er at bringe klientens ressourcer frem i lyset.
  • Mit ønske er, at klienten får mere livsglæde og selvværd.

Den tomme stol

​Den tomme stol er et vigtigt redskab i mit gestaltterapeutiske arbejde. Den tomme stol sætter du dig i, når du beslutter dig for at ville arbejde med en problematik. I den tomme stol er hensigten, at du bringes i kont​akt med dine autentiske følelser. 


Den tomme stol benyttes f.eks., når du føler dig splittet mellem to følelser; - at ønske et nyt job og samtidig være stærkt knyttet til det gamle. I den ene stol vil du noget nyt, i den anden vil du ikke.

Gennem den dialog - der kommer ved, at du flytter fra stol til stol - kommer vi ind til problemets kerne, og du bliver forhåbentlig mere klar over, hvad det virkelig er, du ønsker og hvilke følelser, der ligger bag. Kropssproget siger ofte meget mere end de ord, der kommer ud ad munden. 

Ved at se dit spejlbillede, vil du blive opmærksom på en eventuel uoverensstemmelse mellem ord og kropsudtryk. Som oftest er det kroppen og ikke hjernen, der er den klogeste!

​Birgit Jørgensen

Medlem af
Psykoterapeut Foreningen og

TRE-Guppen i USA /DK

www.traumaprevention.com

​Firmainformation

Psykoterapeut Birgit Jørgensen.

CVR: 28277474

Adresseinformation

Næsvej 8

4894 Øster Ulslev &

Dronningsgade 25

4800 Nyk.F

Kontaktinformation